Denne opgave var lidt en prøveeksamen, da vi fik en allerede lavet opskrift med valgfri kartoffel og garniture, og så fik vi kun 2 timer til at lave retten og servere. Det var spændende og godt at få prøvet det af.
Jeg valgte ud fra udvalget på papiret at lave en garniture af skorzonerrod - fordi jeg aldrig har arbejdet med den før- og syntes det kunne være spændende at udvide sit register.
Skorzonerrod kaldes også en fattigmands-asparges, og smager også lidt derhen af.

Så min garniture blev: tynde rødbederskiver med letkogt skorzonerrod samt persille/ramsløgcreme og citronrasp. Jeg lavede også syltede rødløg og servede til.
Min valgfrie kartoffel endte med at blive smørstegte persillekartofler.
Koteletten valgte jeg at marinere i sennep, honning og ramsløg inden jeg stegte den på panden. Det blev ganske lækkert, og alt i alt en god tallerken.
Konstruktiv kritik af min tallerken:
Varm skorzonerrod og evt. ristet på en grillpande ( får grillmønster)- eller kogt og vendt i ramsløgsrasp.
Kartoflerne havde fået lidt for meget ved kogning.
Rødbederne skulle have været vendt i en dressing af olie og/eller citronsaft, så udseende blev mere interessant.
Saucen var god, men til den søde side - smag den evt. til med eddike, hvis den bliver for sød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar